Yoga mod stress

Nyd et frirum med stille tid og fordybelse, hvor du blidt guides igennem øvelser, primært i yin yoga men også mere styrkende og dynamiske øvelser fra hatha yoga, samt meditation, afspænding og åndedrætsteknikker.

Yin yoga er en blid og meditativ yogaform som:

  • Strækker og blødgører bindevæv og muskler, styrker led og skaber mere mobilitet

  • Påvirker kroppens evne til at give slip på spændinger og stagnation

  • Beroliger nervesystem og åndedræt, og kan virke stressreducerende

  • Skaber energi og bedre flow i kroppen. 

De lange stræk og rolige overgange med fokus på mentalt nærvær og den nænsomme tilgang til krop, tanker og følelser, skaber plads til at krop og sind kan finde ro og slippe såvel fysiske som psykiske spændinger.

De fleste stillinger foregår liggende eller siddende og kombineres med åndedrætsøvelser, afspænding, meditation, og mindfulnessøvelser. 

Du vil på kurset lære nogle af de grundlæggende principper og stillinger indenfor særligt yin yoga og mindfulness, øvelser som kan reducere og forebygge stress og smerter, og får ideer til at tilrettelægge egen træning hjemme, også efter endt forløb.

Kurset er for alle – begyndere og øvede

Underviser

Er uddannet hatha og yin yoga lærer, samt mindfulnessinstruktør og har mange års erfaring indenfor sundhed, træning og stresshåndtering.

 

Kontakt os hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe eller skrive til os: 43 62 13 80 / vvc@vvc.dk. Vi ser frem til at byde dig velkommen og dele denne begivenhedsrige dag med dig.